Cannabis
Hampetidende
ℹ️ | 📊 fredag, 19. juli, 2024
FeedbackGiv feedback


Bliv klogere:

THC

Kørsel & røg: Du bør vente i 6 timer

Denne undersøgelse fokuserer på, hvordan Δ9-tetrahydrocannabinol (Δ9-THC påvirker evnen til at køre bil og udføre andre kognitive opgaver. Forskere har gennemgået 80 studier med over 1500 resultater for at regne ud, i hvor lang tid man er påvirket efter at have brugt cannabis.

Nøglepunkter:

  1. Kørsel og Kognitive Evner:
    • Undersøgelser viser, at Δ9-THC påvirker køreevnen, især lateral kontrol (at holde sig i sin vejbane) og opmærksomhedsevnen.
    • Regelmæssige brugere af cannabis oplever mindre nedsættelse af deres køreevner end lejlighedsvise brugere. Det skyldes sandsynligvis en vis grad af tolerance.
  2. Varighed af Påvirkning:
    • For lejlighedsvise brugere aftager påvirkningen af kognitive evner inden for ca. 5 timer efter indtagelse af 20 mg Δ9-THC ved inhalering.
    • Derfor anbefales det, at man venter mindst 5 timer efter inhalation af cannabis, før man sætter sig bag rattet.
  3. Juridiske og Sundhedsmæssige Anbefalinger:
    • Der er ingen klare grænser, som der er med alkohol. I nogle slande er det forbudt at have selv de mindste spor efter Δ9-THC i blodet, mens andre tillader lave til moderate niveauer.
    • I Canada anbefales det at vente mindst 6 timer efter cannabisbrug, mens organisationen MADD (Mothers Against Drunk Driving) anbefaler 4-6 timer.

Hvorfor er det vigtigt?

Denne viden er vigtig i forhold til at forstå behovet for retningslinjer og love omkring kørsel og cannabisbrug. Man kan tage ansvar som bruger.

Konklusion:

Cannabis kan påvirke evnen til at køre sikkert, men graden af påvirkning og restitutionstid varierer afhængigt af, hvordan og hvor meget du har brugt. Ventetiden på mindst 5 timer efter inhalering er en god tommelfingerregel for at sikre, at du er klar til at tage rattet igen.

Så hvis du kender nogen der overvejer at køre bil efter de har fyret en fed, så husk denne forskning – det kan gøre vejene sikrere for os alle!

Kilde:
McCartney, D., Arkell, T. R., Irwin, C., & McGregor, I. S. (2021). Determining the magnitude and duration of acute Δ9-tetrahydrocannabinol (Δ9-THC)-induced driving and cognitive impairment: A systematic and meta-analytic review. Neuroscience and Biobehavioral Reviews, 126, 175-193. https://doi.org/10.1016/j.neubiorev.2021.01.003

THC

THC i trafikken: Danmark VS Tyskland

Danmark

Grænseværdier for THC i blodet:

  1. Lavt niveau: Over 0,001-0,003 mg/kg blod
  2. Mellem niveau: Over 0,003-0,009 mg/kg blod
  3. Højt niveau: Over 0,009 mg/kg blod

Bødestørrelse og sanktioner:

THC-niveauBødestørrelseFrakendelse/klip
Lavt niveauEn halv månedsløn1 klip
Mellem niveauEn månedslønBetinget frakendelse
Højt niveauEn månedslønUbetinget frakendelse i tre år

Tyskland

Grænseværdier for THC i blodet:

  • Foreslået grænseværdi: 3,5 ng/ml (0,0035 mg/kg blod)

Bødestørrelse og sanktioner:

THC-niveauBødestørrelseFrakendelse/klip
Over 3,5 ng/ml THC€500 (ca. 3730 kr.)En måneds kørselsforbud
Kombination af cannabis og alkohol€1080 (ca. 8050 kr.)Strengere sanktioner
Nybegyndere og unge førereAbsolut forbud mod cannabisbrug

Supplerende regler og anbefalinger:

  • Alkohol og cannabis: Strengt forbud mod blandet brug
  • Spytprøver: Anbefales til at opdage aktuelt cannabisforbrug

Sammenligning

Grænseværdier:

  • Danmark har tre specifikke niveauer, mens Tyskland har én foreslået grænseværdi på 3,5 ng/ml (0,0035 mg/kg blod).

Bøder og sanktioner:

  • I Danmark er bøder og sanktioner afhængige af THC-niveauet med variation fra klip til betinget og ubetinget frakendelse.
  • I Tyskland er sanktionerne mere ensartede, men strammes ved kombineret brug af cannabis og alkohol.

Nybegyndere og unge førere:

  • Danmark har ikke specifikke regler for unge førere vedrørende THC men det har Tyskland i forhold til unge førere under 21 år.

Spytprøver:

  • Tyskland anbefaler spyttests, frem for urin eller blodprøvetagning, for at opdage aktuelt forbrug og undgå fejlagtige målinger, da spor efter THC ganske nemt kan detekteres efter lang tid i urin eller blod.

Konklusion

Danmark og Tyskland har begge strenge regler for THC-kørsel, tilgange og detaljer varierer. Danmark har flere niveauer af THC-grænseværdier samt sanktionere med ugangspunkt i disse, mens Tyskland har en enkelt grænseværdi men har dog skærpede forholdsregler for nybegyndere og tilfælde hvor der er tale om kombinationsbrug af cannabis og alkohol.

Kilder:

https://bmdv.bund.de/SharedDocs/DE/Anlage/K/cannabis-expertengruppe-langfassung.pdf?__blob=publicationFile

https://politi.dk/service-og-tilladelser/boeder/straffen-for-hashkoersel

THC

Sporing af THC i blod eller mundvand

Når man ryger en joint, bliver THC (delta-9-tetrahydrocannabinol) hurtigt absorberet i blodet gennem lungerne. Her er en kort og letforståelig præsentation af, hvordan THC opfører sig i kroppen:

  1. High Absorption:
    • THC optages næsten øjeblikkeligt i blodet ved rygning. Niveauerne stiger hurtigt og når deres højeste punkt inden for få minutter efter rygestart.
  2. Peak Niveauer:
    • Efter rygning af en joint med 1.75% THC når THC-niveauerne i blodet typisk op på omkring 84.3 ng/ml.
    • For en joint med 3.55% THC kan niveauerne nå op på omkring 162.2 ng/ml.
  3. Fald i Niveauer:
    • THC-niveauerne begynder at falde hurtigt efter at have nået deres højdepunkt.
    • Efter 30 minutter er niveauerne omkring 52.3 ng/ml (1.75% THC) og 94.8 ng/ml (3.55% THC).
    • Efter 1 time falder niveauerne til mellem 3 og 20 ng/ml, og efter 2 timer ligger de mellem 1 og 8 ng/ml.
  4. Langsigtet Detektion:
    • THC-niveauerne kan typisk måles i blodet i op til 12-27 timer afhængigt af dosis og individets metabolisme.
    • Niveauer under 5 ng/ml ses typisk inden for 2-6 timer efter rygning.

Tænkt eksempel:
Antagelse:

  • En joint består af 1 gram tobak og 0.3 gram hash.
  • Hashen kommer fra en 100 grams målt til 25% THC.

En joint bestående af 1 gram tobak og 0.3 gram hash med 25% THC vil have en THC-koncentration på ca. 5.77%. Dette vil sandsynligvis resultere i peak THC-niveauer i blodet på over 200 ng/ml og man kan godt regne med at man vil ligge over 3.5 ng/ml (grænsen i tyskland) i op til 12-24 timer efter rygning af stærk tobak. Anderledes er det med spytprøver fordi THC-niveauerne i spyt forsvinder hurtigere end i blod. Spytprøver bruges derfor ofte til at detektere nylig cannabisbrug, THC kan detekteres i spyt i nogle timer efter indtagelse, THC niveauet i mundvand vil typisk reduceres på bare 6 timer til under 10 ng/ml.

Kilde:

Huestis, M. A., Henningfield, J. E., & Cone, E. J. (1992). Blood cannabinoids. I. Absorption of THC and formation of 11-OH-THC and THCCOOH during and after smoking marijuana. Journal of Analytical Toxicology, 16(5), 276-282. https://doi.org/10.1093/jat/16.5.276

Videnskab

Effekten af cannabis ved passiv rygning

Flere studier har undersøgt virkningerne af andres cannabisrøg på ikke-rygere. Forskningen her har fokuseret på at finde THC i prøver og vist interesse for de subjektive og kognitive effekter ikke-rygerne har følt.

Vigtigste Resultater

Påvisning af THC

  • Ikke-rygere i lukkede, uventilerede rum kan testes positivt for THC i urin, blod og spyt. Koncentrationerne oversteg ofte grænseværdier, der anvendes i forbindelse med rusmiddeltests (Cone et al., 2015).

Udluftning har betydning

  • God ventilation reducerer mængden af THC i ikke-rygeres prøver. I forsøg med aktiv ventilation var antallet og koncentrationen af positive tests meget lavere (Niedbala et al., 2005).

Subjektive og Kognitive Effekter

  • Ikke-rygere rapporterede milde til moderate rusvirkninger, såsom træthed, og viste dårligere resultater i kognitive tests efter udsættelse for passiv røg i uventilerede rum. Disse virkninger var også mindre under ventilerede forhold (Cone et al., 2015).

Variabilitet i THC-koncentrationer

  • Mængden af THC i ikke-rygernes prøver varierede afhængigt af cannabissens styrke, antallet af joints og eksponeringstiden. Højere styrke og længere eksponering førte til højere THC-koncentrationer (Niedbala et al., 2004).

Sundhedsrisici

  • Udsættelse for passiv cannabisrøg i lukkede og uventilerede rum udgør sundhedsrisici, der ligner dem ved passiv tobaksrøg. Dette skyldes at afbrænding udleder skadelige partikler. Der er behov for offentlig opmærksomhed og regler for at mindske risikoen (Cone et al., 2015).

Referencer

Cone, E. J., Johnson, R. E., Darwin, W. D., Yousefnejad, D., Mell, L. D., & Paul, B. D. (2015). Non-smoker exposure to secondhand cannabis smoke II: Effect of room ventilation on the physiological, subjective, and behavioral/cognitive effects. Journal of Analytical Toxicology, 39(7), 545-552.

Niedbala, R. S., Kardos, K. W., Fritch, D. F., Kunsman, K. P., Blum, K. A., Newland, G. A., Waga, J., Kurtz, L., Bronsgeest, M., & Cone, E. J. (2005). Passive cannabis smoke exposure and oral fluid testing: Two studies of extreme cannabis smoke exposure in a motor vehicle. Journal of Analytical Toxicology, 29(7), 614-621.

Niedbala, R. S., Kardos, K. W., Salamone, S., Fritch, D., Bronsgeest, M., & Cone, E. J. (2004). Passive cannabis smoke exposure and oral fluid testing. Journal of Analytical Toxicology, 28(7), 546-552.

Passive cannabis smoke exposure and oral fluid testingPassive cannabis smoke exposure and oral fluid testing. II. Two studies of extreme cannabis smoke exposure in a motor vehicle
Non-smoker exposure to secondhand cannabis smoke. I. Urine screening and confirmation resultsNon-smoker exposure to secondhand cannabis smoke II: Effect of room ventilation on the physiological, subjective, and behavioral/cognitive effects.
Nonsmoker Exposure to Secondhand Cannabis Smoke. III. Oral Fluid and Blood Drug Concentrations and Corresponding Subjective Effects.

Statistik

Omfanget af beslaglagt hash i Danmark

Trend og Observationer

  • Generel Trend: Antallet af beslaglæggelser steg markant fra 2016 til 2019, med et toppunkt i 2019 på 19.312 beslaglæggelser. Herefter falder antallet, men stabiliserer sig omkring 17.000-18.000 beslaglæggelser om året.
  • Toppunkt: 2019 markerede det højeste antal beslaglæggelser med over 19.000 tilfælde.
  • Nedgang: Fra 2019 til 2023 ses en nedgang i antallet af beslaglæggelser, med et markant fald i 2023 til lidt over 15.000 beslaglæggelser, hvilket næsten er samme niveau som i 2016.
  • Stabilisering: Perioden fra 2020 til 2022 viser en relativ stabilisering med små variationer i antallet af beslaglæggelser omkring 17.000 tilfælde årligt.

Mulige Årsager

  • Politiets Effektivitet: Variationerne kan være et resultat af ændringer i politiets ressourcer og indsatsområder. En stigning i beslaglæggelser kan indikere øget effektivitet eller intensivering af indsatsen mod hash.
  • Smugleres Metoder: Ændringer i smuglernes metoder og teknikker kan også påvirke antallet af beslaglæggelser.
  • Efterspørgsel: En ændring i efterspørgslen efter hash kan ligeledes påvirke antallet af beslaglæggelser, både opadgående og nedadgående.
  • Lovgivning og Regulering: Eventuelle ændringer i lovgivning eller regulering kan have direkte indvirkning på antallet af beslaglæggelser.

Konklusion

Antallet af beslaglæggelser af hash i Danmark viser en stigende trend fra 2016 til 2019, efterfulgt af en stabilisering og et let fald frem til 2023. Denne analyse indikerer, at der har været en dynamisk og variabel indsats mod hash i de pågældende år, som kan være påvirket af flere faktorer, herunder politiets strategi, smuglernes metoder, og ændringer i lovgivning og efterspørgsel.

ÅrTotal antal beslaglæggelserTotal mængde (kg)
2016153643818.55
2017166786636.69
2018187158955.54
2019193122398.60
2020174645469.69
2021169503034.55
2022171965073.22
2023152413965.47
Kilde: https://politi.dk/aktuelt/statistik/beslaglaeggelser-af-narkotika

Historie

Cannabis gennem Tiderne: Lov og kultur

Cannabis, herunder hamp og alle varianter, har en lang og kompleks historie, der afspejler varierende sociale og politiske forhold. Denne opsummering fokuserer på, hvordan lovgivningen vedrørende cannabis har udviklet sig gennem tiden.

  1. Tidlig brug og lovgivning i Asien: I Kina blev cannabis brugt medicinsk og ceremonielt. Der var ingen kendte restriktioner på brugen af planten i de tidligste perioder.
  2. Udbredelse til Mellemøsten og Afrika: I Mellemøsten blev cannabis brugt religiøst og medicinsk, men over tid blev det også genstand for regulering. For eksempel indførte Cairo’s guvernør i det 13. århundrede et stort forbud mod dyrkning og brug af planten.
  3. Kolonialisme og lovgivning: Under kolonialismen indførte portugisiske og britiske myndigheder cannabisdyrkning i den nye verden. I Indien pålagde den britiske kolonimagt skatter på cannabis, og forbød dets produktion uden tilladelse, hvilket førte til, at planten fik en kriminel aura.
  4. USA’s lovgivning: I begyndelsen af det 20. århundrede blev cannabis dæmoniseret i USA, hvilket førte til omfattende lovgivning mod stoffet:
    • I 1914 indførte El Paso det første lokale forbud mod salg og besiddelse af cannabis.
    • I 1937 vedtog Kongressen Marihuana Tax Act, som effektivt kriminaliserede cannabis ved at regulere det under Drug Enforcement Agency.
    • Under Anden Verdenskrig blev cannabis midlertidigt relegaliseret for at understøtte produktionen af hamp til krigsindsatsen.
    • I 1951 blev Boggs Act vedtaget, hvilket ligestillede straffe for besiddelse af cannabis med dem for heroin.
    • I 1980’erne intensiverede Reagan-administrationen krigen mod narkotika, hvilket førte til strengere straffe og nul-tolerance politikker.
  5. Afkriminalisering og legalisering: Trods strenge love begyndte flere stater i USA at afkriminalisere cannabis i 1970’erne, og i de senere år har flere stater legaliseret stoffet til medicinsk og rekreativt brug:
    • I 2012 legaliserede Colorado og Washington rekreativ brug af cannabis.
    • 23 stater og District of Columbia har legaliseret medicinsk cannabis.
  6. International lovgivning: Uden for USA har flere lande afkriminaliseret eller legaliseret cannabis:
    • I Holland har en gradvis liberalisering siden 1976 gjort landet til et centrum for global cannabiskultur.
    • Spanien, Italien, Portugal, Schweiz, og Belgien har dekriminaliseret besiddelse af små mængder cannabis.
    • Canada legaliserede medicinsk cannabis i 2001 og har senere udvidet lovgivningen til at inkludere rekreativ brug.

Denne opsummering viser, hvordan cannabislovgivning har udviklet sig fra ingen regulering i antikken til strenge forbud i det 20. århundrede, og nu igen til en gradvis accept og legalisering i mange dele af verden.

Kilde:

Warf, B. (2014). High Points: An Historical Geography of Cannabis*. Geographical Review, 104(4), 414–438. https://doi.org/10.1111/j.1931-0846.2014.12038.x

Botanik

Trikomer: Cannabisplantens biofabrikker

Artiklen omhandler udviklingen af glandulære (kirtelagtige) trikomer i Cannabis sativa og beskriver dem som “biofabrikker” på grund af deres evne til at producere cannabis resin, som anvendes til medicinske og rekreative formål. Her er en letlæselig sammenfatning:

Sammendrag: Blomsterne af Cannabis sativa er dækket med glandulære (kirtelagtige) trikomer, som indeholder cannabis resin, der bruges til medicinske og rekreative formål. Disse trikomer fungerer som biofabrikker ved at producere og lagre cannabinoider (aktive kemiske forbindelser i cannabis) og terpenoider (aromatiske forbindelser i planter).

Udvikling: Trikomerne udvikles fra epidermale (overhud) udvækster, som differentierer til sekretoriske (udskillende) celler. Disse celler danner et netværk, der producerer og lagrer cannabis resin i en ekstracellulær (uden for cellerne) lagringskavitet. Multicellulære stilke hæver trikomerne over epidermis, hvilket giver blomsten et frostigt udseende.

Produktion: Cannabinoid-biosyntesen kræver flere trin, der involverer både cytoplasma (cellevæsken) og plastider (små organeller i cellerne) i cellerne. Enzymerne i plastiderne producerer forstadier til cannabinoider, som transporteres til sekretoriske celler og omdannes til aktive cannabinoider som THC og CBD.

Transport og lagring: De producerede metabolitter transporteres fra cellerne til lagringskaviteten. Dette involverer specifikke transportmekanismer og omfattende cellevæg-omstrukturering. Metabolitterne opbevares i kaviteten for at undgå autotoxicitet (skade på cellerne selv).

Konklusion: Denne artikel præsenterer en model for, hvordan glandulære (kirtelagtige) trikomer i Cannabis sativa fungerer som biofabrikker. Nye teknikker og studier fortsætter med at forbedre vores forståelse af disse komplekse strukturer og deres biokemiske processer.

Artiklen giver et detaljeret indblik i de cellulære og molekylære mekanismer, der muliggør produktionen af specialiserede metabolitter i cannabis trikomer, og den fremhæver vigtige områder for fremtidig forskning.

kilde:

Hancock, J., Livingston, S. J., & Samuels, L. (2024). Building a biofactory: Constructing glandular trichomes in Cannabis sativa. Current Opinion in Plant Biology, 80, 102549. https://doi.org/10.1016/j.pbi.2024.102549

Terapi

Cannabidiol (CBD) har terapeutisk effekt

Sammenfatning

Artiklen fokuserer på at evaluere den terapeutiske effect CBD har på andre tilstande end epilepsi. Hovedområderne inkluderer:

  • Angst (støttet af 7 ukontrollerede studier og 17 RCT’er)
  • Psykoser og skizofreni (støttet af 1 ukontrolleret studie og 8 RCT’er)
  • PTSD (støttet af 2 ukontrollerede studier og 4 RCT’er)
  • Misbrug (støttet af 2 ukontrollerede studier og 3 RCT’er)

RCT vil sige tilfældigt kontrollerede forsøg (på engelsk: Randomized Controlled Trials) på dansk kaldes dette også for lodtrækningsstudie.

Resultater og Anvendelsesområder

  1. Angst: Der er stærk præklinisk evidens for CBD’s angstdæmpende effekt, understøttet af adskillige kliniske studier. Flere RCT’er har vist, at en enkeltdosis på 300-600 mg CBD kan reducere angstniveauer.
  2. Psykoser og Skizofreni: RCT’er viser, at doser på 600-1000 mg dagligt kan reducere psykotiske symptomer og forbedre kognitive funktioner hos patienter.
  3. PTSD: Studier indikerer, at CBD kan reducere angst og kognitive symptomer forbundet med PTSD, især i akutte doser på omkring 300 mg.
  4. Misbrug: CBD har vist potentiale til at reducere stoftrang og angst hos personer med heroin- og cannabisafhængighed.

Begrænsninger og Fremtidig Forskning Selvom evidensen for CBD’s terapeutiske effekter er lovende, er den begrænset af et relativt lille antal studier, mange af dem med små patientgrupper. Større fase 3 studier er nødvendige for at bekræfte disse fund.

Konklusion CBD har potentiale som behandling for flere medicinske tilstande ud over epilepsi. Der er behov for mere forskning for at fastslå optimale doser og forstå langsigtede effekter i forhold til brug af CBD.

kilde:

O’Sullivan, S.E., Jensen, S.S., Nikolajsen, G.N. et al. The therapeutic potential of purified cannabidiol. J Cannabis Res 5, 21 (2023). https://doi.org/10.1186/s42238-023-00186-9

Kriminologi

Virkning af afkriminalisering/ legalisering

I denne rapport opsummeres virkningerne af en afkriminalisering eller legalisering af cannabis på strafferetssystemet. Det overordnede billede viser, at afkriminalisering og legalisering ikke har entydigt positive eller negative effekter på systemet. Her er hovedpunkterne:

Nedsat Antal Anholdelser for Besiddelse:

  • Afkriminalisering og legalisering fører til færre anholdelser for cannabisbesiddelse.
  • Der er ingen beviser for, at afkriminalisering eller legalisering fører til flere anholdelser for andre narkotika.

Raciale Uligheder i Anholdelser:

  • Selvom der generelt er færre anholdelser for cannabisbesiddelse efter afkriminalisering og legalisering, fortsætter de raciale uligheder. Sorte individer bliver stadig uforholdsmæssigt ofte anholdt sammenlignet med hvide individer.

Generelle Kriminalitetsrater:

  • Der er ingen klare beviser for, at afkriminalisering eller legalisering af cannabis øger den generelle kriminalitetsrate. Nogle undersøgelser viser endda et fald i visse typer kriminalitet.

Ressourcer i Strafferetssystemet:

  • Afkriminalisering og legalisering kan reducere omkostningerne forbundet med håndhævelse af cannabislove. Der er dog behov for forskning for at forstå, hvordan ressourcerne præcist omfordeles.

Effekter på Grænsestater:

  • Effekterne på stater, der grænser op til stater med legaliseret cannabis, er blandede. Nogle grænseregioner oplever en stigning i cannabis-relaterede anholdelser, mens andre ikke gør.

Erfaringer og Bekymringer fra Retshåndhævelse:

  • Bekymringer inkluderer øget trafikrisiko (på grund af kørsel under indflydelse af cannabis), øget adgang for unge til cannabis, og en vedvarende sortbørsmarked.

Konklusion:

Samlet set viser forskningen, at cannabis afkriminalisering og legalisering har komplekse og varierede effekter på strafferetssystemet. Mens der er positive aspekter som færre anholdelser for cannabisbesiddelse, vedvarer raciale uligheder, og der er behov for forskning for at forstå de fulde konsekvenser for ressourceallokering og kriminalitetsmønstre.

Bailey, M. (2021). Criminal Justice System Impacts of Cannabis Decriminalization & Legalization. Criminal Justice Innovation Lab, UNC School of Government. https://cjil.sog.unc.edu/wp-content/uploads/sites/19452/2021/06/Impacts-of-Cannabis-Decriminalization-Legalization-6.24.2021.pdf

Historie

Cannabis og kolonialismens Kulturer

Introduktion: Denne artikel undersøger holdninger til cannabis i de koloniale arkiver i Britisk Indien fra ca. 1800 til 1895. Artiklen fokuserer på både europæiske og asiatiske perspektiver på brugen af cannabis og argumenterer for, at kulturelle praksisser og forståelser af cannabis aldrig var homogene eller statiske.

Indiske Perspektiver:

  1. Variation i Brug:
    • Cannabis blev brugt som medicin, tonic og rusmiddel i samfund i Nordafrika, Centralamerika og Sydasien før det 19. århundrede.
    • I Indien var brugen af cannabis forskellig blandt forskellige samfundsklasser og kaster. Mens nogle grupper, såsom Rajputs og Brahmins, anså det for en degradering at bruge cannabis, var det mere udbredt blandt lavere kaster og arbejderklassen.
  2. Religiøs Brug:
    • Cannabis spillede en rolle i religiøse ritualer. For eksempel blev bhang brugt ved festivaler og religiøse ceremonier.
    • I nogle regioner, som Bengal, blev cannabis integreret i festlige traditioner som Durga Puja, hvor bhang blev religiøst tilbudt til gæster og familiemedlemmer.
  3. Social og Medicinsk Brug:
    • Arbejdere og lavere klasser brugte cannabis som et middel til at lette dagligt arbejde og lindre smerter og træthed.
    • Cannabis blev betragtet som en hjælp til at lindre sult og fremme hvile.

Britiske Perspektiver:

  1. Koloniale Medicinske Studier:
    • Britiske læger i kolonien begyndte at forbinde cannabisbrug med mentale problemer, baseret på statistikker fra mentale hospitaler.
    • En undersøgelse i 1871 bestilt af den britiske koloniale regering i Indien konkluderede, at selvom cannabis ikke nødvendigvis inciterede til kriminalitet, var der en forbindelse mellem regelmæssig brug og mental sygdom.
  2. Undersøgelser og Rapportering:
    • Kommissioner som Indian Hemp Drugs Commission (IHDC) undersøgte brugen af cannabis og fandt både positive og negative virkninger.
    • Eksperimenter på aber viste, at cannabis kunne have fysiske fordele for underernærede personer, mens statistikker fra mentale hospitaler blev anset for at være upålidelige.

Konklusion:

Cannabis har en kompleks og varierende rolle i forskellige kulturelle og sociale systemer. Både britiske og indiske holdninger til cannabis var præget af tvetydighed og inkonsistens. Mens nogle samfund og grupper brugte cannabis til medicinske, religiøse og sociale formål, var andre imod, på grund af de opfattede skadelige virkninger.

kilde:

Mills, J. (2009). Cannabis and the Cultures of Colonialism: Government, medicine, ritual and pleasures in the history of an Asian drug (c. 1800 – c. 1895). Zeitenblicke, 9(3). http://strathprints.strath.ac.uk/26433/

Historie

Cannabis i den Indiske koloniale hær

Emne: Denne PhD-afhandling undersøger forbrug og kontrol af rusmidler i den indiske koloniale hær mellem 1857 og 1919. Den indiske koloniale hær bestod af indiske mænd, der frivilligt blev rekrutteret til at tjene i den britiske hær under det britiske kolonistyre. Disse soldater blev kendt som “sepoys” og blev ansat i forskellige militære enheder ledet af britiske officerer. Denne afhandling fokuserer på, hvordan det britiske militærhierarki forstod, betragtede og håndterede de indiske soldaters brug af rusmidler, såsom cannabis, opium og alkohol.

Nøglepunkter:

  1. Historisk Kontekst:
    • Afhandlingen dækker perioden fra begyndelsen af officiel britisk kontrol i Indien til slutningen af Første Verdenskrig. Denne periode indeholder betydelige medicinske, politiske og militære udviklinger relateret til brugen af rusmidler.
  2. Britisk Holdning til Rusmidler:
    • Britiske officerer og embedsmænd havde en kompleks holdning til rusmidler blandt indiske soldater. Mens nogle rusmidler som alkohol blev forsøgt kontrolleret ved at tilbyde mindre skadelige alternativer, var holdningen til cannabis og opium mere nuanceret.
  3. Medicinske og Militære Bekymringer:
    • Forbruget af rusmidler blev set som problematisk af militære myndigheder, da det kunne påvirke soldaternes effektivitet og disciplin. Samtidig var der en vis accept af, at rusmidler kunne spille en rolle i soldaternes evne til at håndtere barske forhold.
  4. Kontrolstrategier:
    • Britiske myndigheder forsøgte at kontrollere forbruget gennem forskellige midler, herunder restriktioner og oplysning. Samtidig var der en bevidsthed om ikke at forstyrre kulturelle og sociale praksisser for meget, det kunne føre til uro blandt soldaterne.
  5. Rolle og Indflydelse af Indiske Soldater:
    • Indiske soldater spillede en væsentlig rolle i den britiske hær, og deres forbrug af rusmidler blev nøje overvåget og reguleret som en del af en bredere strategi for at opretholde orden og disciplin i hæren.

Konklusion:

Afhandlingen bidrager til en dybere forståelse af forholdet mellem koloniale myndigheder og indiske soldater, især hvordan rusmidler blev set og håndteret i denne sammenhæng. Den fremhæver også de sociale og kulturelle dynamikker, der påvirkede brugen af rusmidler i det indiske koloniale militær.

kilde:

Cavin, C. (2018). Intoxicants and the Indian Colonial Army: Consumption and Control, 1857-1919 (PhD thesis, University of Strathclyde). https://core.ac.uk/outputs/571220961/?source=2

Kultur

Hjemmedyrkning i Canada efter legalisering

Formål: Studiet undersøger hjemmedyrkning af cannabis i Canada efter legaliseringen i 2018. Hovedformålene er at:

  1. Estimere andelen af hjemmedyrkning før og efter legaliseringen.
  2. Estimere mængden af dyrkede cannabisplanter og udgifterne hertil.
  3. Undersøge sammenhængen mellem provinsielle politikker og hjemmedyrkning efter legaliseringen.

Metode:

  • Data er hentet fra gentagne tværsnitsundersøgelser fra Canadian respondents i International Cannabis Policy Study (ICPS) i 2018, 2019 og 2020.
  • Respondenter i alderen 16-65 år blev rekrutteret gennem online paneler.
  • Analyserede data omfatter 26.304 respondenter i 2019 og 2020, og 12.493 respondenter, der havde brugt cannabis inden for de sidste 12 måneder, i årene 2018-2020.

Resultater:

  1. Hjemmedyrkning Andel:
    • I 2019 rapporterede 7,9% af cannabisbrugerne hjemmedyrkning inden for de sidste 12 måneder, mens tallet steg til 8,8% i 2020. Før legaliseringen i 2018 var tallet 5,8%.
    • Provinser, der forbød hjemmedyrkning (Quebec og Manitoba), havde lavere hjemmedyrkningsrater (3,2%) sammenlignet med provinser, hvor det var tilladt (6,8%).
  2. Antal Planter og Udgifter:
    • antallet af dyrkede planter pr. hjemmedyrker lå mellem 3,1 og 3,5 på tværs af alle år.
    • udgiften pr. plante lå på $18,08 i 2018, $14,49 i 2019 og $15,87 i 2020.
  3. Lokalpolitik og Hjemmedyrkning:
    • Hjemmedyrkning var mindre almindeligt i provinser, der forbød det.
    • Respondenter i landlige områder havde højere odds for hjemmedyrkning sammenlignet med dem i byområder.
    • Hjemmedyrkning var mere udbredt blandt daglige og ikke-daglige cannabisbrugere samt personer med medicinsk autorisation.

Konklusion:

  • Efter legaliseringen af ikke-medicinsk cannabis rapporterede næsten en ud af ti canadiske cannabisbrugere at have dyrket cannabis derhjemme i 2020.
  • De fleste hjemmedyrkere overholdt grænsen på fire planter for ikke-medicinsk dyrkning.
  • Provinser med forbud mod hjemmedyrkning havde lavere hjemmedyrkningsrater.
  • Der er behov for yderligere forskning for at forstå hjemmedyrkningens påvirkning af folkesundheden og dens rolle i forhold til ulovlige kilder og den samlede forbrug.

Kilde

Wadsworth, E., Cristiano, N., Pacheco, K., Jesseman, R., & Hammond, D. (2022). Home cultivation across Canadian provinces after cannabis legalization. Addictive Behaviors Reports, 15, 100423. https://doi.org/10.1016/j.abrep.2022.100423

Noget du kan lytte til:

En mand med en sag

En Mand Med En Sag

Potcast

Potcast

Jurist og journalist Mette Kathrine Larsen spørger; Er det hashen eller kampen mod hashen, der er problemet?

Hash Danmark

Information | Statistik | Discord

Scroll to Top