Undersøgelsen, ledet af Søgaard et al. (2024), fokuserer på distributionspraksisser blandt småskala cannabisdyrkere over hele verden. Mens forsyningen af cannabis ofte antages at være domineret af kriminelle bander, viser denne undersøgelse, at en betydelig del af den indenlandske cannabisforsyning leveres af småskala dyrkere. Artiklen analyserer forskelle mellem lande og forskellige typer af dyrker-distributører, såsom “ikke-leverandører”, “eksklusive sociale leverandører”, “delere og sælgere” samt “eksklusive sælgere”.

Resultater

Resultaterne afslører, at størstedelen af cannabisdyrkerne deltager i distribution af overskudsprodukter, hvilket gør dem til “dyrker-distributører”. De fleste engagerer sig i social forsyning, hvor deling og gaver er meget mere almindeligt end salg. Det viser sig også, at dyrkere, der både deler og sælger, samt de, der kun sælger, ofte dyrker flere planter og er mere tilbøjelige til at dyrke med henblik på at sælge for profit. Dog er motivet for at dyrke ofte ikke-finansielt, og de fleste sælger kun til et begrænset antal personer i deres nære sociale netværk.

Diskussionspunkter

• Global Variation: Der er betydelige forskelle mellem lande i forhold til hvilke motiver, der driver cannabisdyrkning og -distribution.
• Social Forsyning: Social forsyning, herunder deling og gaver, er den mest almindelige form for distribution blandt småskala dyrkere.
• Salg: Selvom en mindre andel dyrker med henblik på at sælge, er salget oftest begrænset til deres nære sociale kredse.

Konklusion

Studiet konkluderer, at småskala cannabisdyrkning spiller en væsentlig rolle i den globale cannabisforsyning, og at distributionspraksisserne varierer betydeligt mellem forskellige typer dyrkere og lande.

Referencer

Søgaard, T. F., Brummer, J. E., Wilkins, C., et al. (2024). Global patterns in small-scale cannabis growers’ distribution practices. International Journal of Drug Policy. doi:10.1016/j.drugpo.2024.104463

Undersøgelsen udført af Zeisser et al. (2012) introducerer begrebet “standard joint” for at kvantificere cannabisforbrug og undersøge, om mængden af cannabis er en forudsigelse for cannabisrelaterede problemer, selv når der tages højde for brugshyppighed. Studiet anvender data fra British Columbia Alcohol and Other Drug Monitoring Project, der omfatter 665 deltagere i alderen 15-67 år.

Materialer og Metoder

Data blev indsamlet via spørgeskemaer og interviews. Cannabisforbrug blev målt i “standard joints”, hvor en joint svarer til 0.5 gram cannabis, fem bong- eller pipe-hits, eller 10 pust. Cannabisrelaterede problemer blev målt ved hjælp af ASSIST (Alcohol, Smoking and Substance Involvement Screening Test).

Resultater

Resultaterne viste, at både brugshyppighed og mængde var positivt forbundet med cannabisrelaterede problemer. Personer, der brugte cannabis dagligt og forbrugte mere end en joint pr. dag, havde størst risiko for problemer. Selv efter justering for brugshyppighed var mængden stadig en signifikant forudsigelse for problemer såsom manglende evne til at udføre forventede opgaver.

Diskussionspunkter

• Brugshyppighed: Hyppigt cannabisbrug er stærkt forbundet med øget risiko for problemer.
• Mængde: Højere mængder cannabis øger risikoen for problemer, selv når der tages højde for hvor ofte cannabis bruges.
• Standard Joint: Introduktionen af en “standard joint” som måleenhed kan hjælpe med at standardisere fremtidige undersøgelser og sammenligninger.

Konklusion

Studiet konkluderer, at mængden af cannabis, ud over brugshyppighed, er en vigtig forudsigelse for cannabisrelaterede problemer. Dette understreger behovet for at tage begge faktorer i betragtning ved vurdering af risici ved cannabisbrug og udformning af skadereducerende strategier.

Referencer

Zeisser, C., Thompson, K., Stockwell, T., Duff, C., Chow, C., Vallance, K., … Lucas, P. (2011). A ‘standard joint’? The role of quantity in predicting cannabis-related problems. Addiction Research & Theory, 20(1), 82–92. https://doi.org/10.3109/16066359.2011.569101

Undersøgelsen udført af Swan, Ferro og Thompson (2021) undersøger, om forskellige måder at anvende cannabis på indebærer forskellige risici. Studiet fokuserer på unge voksne og analyserer, hvordan anvendelsesmetode påvirker risikoen for afhængighed, negative konsekvenser og samtidig brug af alkohol.

Materialer og Metoder

Data blev indsamlet via en online undersøgelse blandt universitetsstuderende i Canada. Deltagerne rapporterede deres cannabisbrugsmønstre, oplevede skader og anvendte beskyttelsesstrategier.

Resultater

Resultaterne viste, at joints (39%) og bonger (33%) var de mest almindelige primære anvendelsesmetoder. De fleste deltagere (88%) brugte flere metoder. Brugere af bonger rapporterede højere niveauer af cannabisrelaterede skader og afhængighedssymptomer sammenlignet med brugere af joints. Multimodale brugere rapporterede flere skader og afhængighedssymptomer end enkeltmetodebrugere.

Diskussionspunkter

• Brugsfrekvens: Hyppige brugere af cannabis vælger oftere bonger på grund af deres evne til at inhalere mere røg og THC på én gang.
• Multimodal Brug: Brug af flere metoder øger risikoen for afhængighed og samtidig brug af alkohol, selv efter justering for brugsfrekvens.
• Risikovurdering: Multimodal brug kan indikere et højt risikomønster for cannabisbrug og er et vigtigt mål for screening og intervention.

Konklusion

Få forskelle i risici blev fundet mellem forskellige anvendelsesmetoder efter justering for brugsfrekvens. Resultaterne tyder på, at brugsfrekvens er den mest betydelige forudsigelse for cannabisrelaterede risici, men at multimodal brug også indebærer en øget risiko for skader og afhængighed.

Referencer

Swan, C., Ferro, M. A., & Thompson, K. (2021). Does how you use matter? The link between mode of use and cannabis-related risk. Addictive Behaviors, 112, 106620. doi:10.1016/j.addbeh.2020.106620

Hamp-planten er på vej til at revolutionere plastindustrien med sine miljøvenlige egenskaber og alsidige anvendelser. Denne artikel giver et overblik over hampplast, dets fordele, anvendelser og hvorfor det er en bæredygtig løsning til erstatning af konventionel plast.

Fordele ved Hampplast

Hampplast er 100% biologisk nedbrydeligt og genanvendeligt, når det fremstilles udelukkende af hampplanten. Hamp absorberer fire gange så meget kuldioxid som træer under sin hurtige 12-14 ugers vækstcyklus, hvilket gør produktionen af hampplast til en kulstofnegativ proces. Dette betyder, at hampplast ikke kun er miljøvenligt under produktionen, men også hjælper med at reducere drivhusgasser i atmosfæren, når det nedbrydes.

Anvendelser af Hampplast

Styrken og fleksibiliteten af hampplast gør det attraktivt for flere industrier, herunder bil-, bygge- og emballageindustrien. Det er let og har et højt forhold mellem tæthed og vægt, hvilket gør det potentielt anvendeligt i luftfartsindustrien til at reducere vægten på tunge strukturer. Hampplast kan erstatte konventionel plast i stort set enhver anvendelse, hvilket gør det til en alsidig og bæredygtig løsning.

Miljøvenlig Produktion

De fleste konventionelle plasttyper fremstilles ved hjælp af petroleumsbaserede forbindelser, hvilket er skadeligt for miljøet på grund af de affaldsprodukter, der produceres under raffineringen, og de destruktive metoder, der anvendes til at udvinde olie. Hampplast, derimod, fremstilles udelukkende af cellulose ekstraheret fra hampplanten og forårsager derfor ingen toksicitet under produktionen. Denne proces kræver 22-45% mindre energi end produktionen af fossile brændstoffer-baserede plastprodukter.

Udfordringer ved Produktion

Selvom hampplast har mange fordele, er produktionsomkostningerne højere sammenlignet med konventionel plast. De processer, der er involveret i produktionen af biologisk nedbrydelig plast, kræver mere indsats og penge, men de miljømæssige fordele opvejer disse omkostninger på lang sigt.

Konklusion

Med den stigende anvendelse af plast i menneskers liv og den voksende belastning på de tilgængelige affaldsdeponeringskapaciteter er behovet for biologisk nedbrydelig plast mere presserende end nogensinde før. Hampplast tilbyder en bæredygtig og miljøvenlig løsning, der kan erstatte konventionelle plasttyper og reducere vores afhængighed af petroleumsbaserede produkter. Overgangen til hampplast kan være en vigtig skridt mod en mere bæredygtig fremtid.

Referencer

Modi, A. A., Shahid, R., Saeed, M. U., & Younas, T. (2018). Hemp is the future of plastics. In E3S Web of conferences (Vol. 51, p. 03002). EDP Sciences.

Precision Engineered Products

Benefits of Hemp Plastic

Hemp Today

International Journal of Molecular Sciences

British Plastic Federation

National Hemp Association

Explain That Stuff

Terpener er de primære bestanddele af æteriske olier og er ansvarlige for cannabis’ aromaegenskaber. Sammen med cannabinoider udviser terpener synergiske og/eller entourage-effekter, som kun har været spekuleret i de sidste par årtier. Hundredvis af terpener er identificeret, der bidrager til cannabis’ sensoriske attributter og dermed i høj grad til forbrugerens oplevelser og markedspris. De forbedrer også mange terapeutiske fordele, især inden for aromaterapi.

Kemi og Biosyntese

Terpener i cannabis biosyntetiseres gennem to hovedveje: plastidial methylerythritol phosphate (MEP) og cytosolisk mevalonat (MEV) vej. Disse veje regulerer de forskellige substrater, der er tilgængelige for terpene syntese. MEP-konverterer pyruvat og glyceraldehyd-3-phosphat (G3P) til 5-carbon byggesten, mens MEV-vejen ændrer tre enheder af acetyl-CoA til IPP, som derefter isomeriseres til DMAPP i cytosolen.

Typer af Terpener

• Monoterpener: Inkluderer limonen, β-myrcen, α-pinen og linalool. Disse forbindelser bidrager til cannabis’ karakteristiske lugt og har antiseptiske, antiinflammatoriske og anxiolytiske egenskaber.
• Sesquiterpener: β-caryophyllen og caryophyllenoxid er fremtrædende sesquiterpener, der giver en krydret aroma og har antiinflammatoriske, smertelindrende og neurobeskyttende effekter.

Terapeutiske Fordele

• β-myrcen: Forstærker CBD og Δ9-THC’s smertelindrende virkning og har antiinflammatoriske, muskelafslappende og angstdæmpende egenskaber.
• Limonen: Øger serotonin og dopamin niveauer, fremmer sedation, stressreduktion og har stærke angstdæmpende og antidepressiva egenskaber.
• β-caryophyllen: En CB2 receptor agonist uden psykoaktivitet, ansvarlig for antiinflammatoriske effekter og gastrobeskyttelse.

Konklusion

Cannabis terpeners mangfoldighed og deres synergistiske forhold med cannabinoider fremhæver deres betydning i den medicinske og rekreative brug af cannabis. Deres bidrag til aroma, smag og terapeutiske effekter gør dem til en væsentlig komponent i cannabisindustrien.

Referencer

Sommano, S. R., Chittasupho, C., Ruksiriwanich, W., & Jantrawut, P. (2020). The Cannabis Terpenes. Molecules, 25(24), 5792. https://doi.org/10.3390/molecules25245792

Cannabis har været kendt og brugt af mennesker i flere tusinde år, både til medicinske og industrielle formål. I dag er interessen for cannabis fornyet på grund af dens potentielle terapeutiske anvendelser og komplekse kemiske sammensætning. Denne artikel giver et overblik over cannabisplanten, dens kemiske sammensætning, biosyntese og helbredende egenskaber.

Kemisk Sammensætning

Cannabis er kendt for sin mangfoldige kemiske profil, der inkluderer cannabinoider, terpenoider og phenoliske forbindelser såsom flavonoider, stilbenoider og lignaner. Cannabinoider, som THC og CBD, er de mest studerede forbindelser på grund af deres psykoaktive og medicinske egenskaber. THC er kendt for sine euforiske virkninger, mens CBD ikke er psykoaktivt og har vist sig at have flere medicinske fordele, herunder antiinflammatoriske og antiepileptiske egenskaber.

Biosyntese

Cannabinoiderne biosyntetiseres i plantens kirtelhår (trichomer), som beskytter planten mod forskellige stressfaktorer. I den levende plante findes disse forbindelser i deres syreform og omdannes ved decarboxylering til deres mere aktive former, som THC og CBD.

Terapeutiske Egenskaber

Cannabis har vist sig at være effektiv til behandling af en række medicinske tilstande. Den anvendes ofte til smertebehandling, især hos patienter med kroniske smerter, multipel sklerose og kræft. Studier har også vist, at cannabis kan reducere symptomer på angst, depression og søvnløshed. Yderligere forskning har fremhævet dens potentiale i behandlingen af neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons, samt dens antitumorale egenskaber.

Udfordringer og Fremtidige Perspektiver

Selvom cannabis har et stort terapeutisk potentiale, er der stadig mange udfordringer forbundet med dens anvendelse. Den juridiske status og varierende lovgivning gør det svært at gennemføre omfattende kliniske studier. Desuden varierer plantens kemiske sammensætning afhængigt af dyrkningsforhold, høsttidspunkt og opbevaringsmetoder, hvilket komplicerer standardisering og dosering af cannabisprodukter.

Sammenfattende viser cannabisplanten et stort potentiale inden for medicin, ernæring og kosmetik. Den fortsatte forskning og udvikling af præcise ekstraktions- og isoleringsteknikker er afgørende for at udnytte dens fulde potentiale og sikre sikker og effektiv anvendelse.

Reference

Laaboudi, F. Z., Rejdali, M., Amhamdi, H., Salhi, A., Elyoussfi, A., & Ahari, M. (2024). In the weeds: A comprehensive review of cannabis; its chemical complexity, biosynthesis, and healing abilities. Toxicology reports, 13, 101685. https://doi.org/10.1016/j.toxrep.2024.101685

Undersøgelsen udført af Hazekamp et al. (2007) undersøger cannabinoidsammensætningen af cannabis-te. Cannabis er en af de ældst kendte medicinske planter, og den indeholder en række farmakologisk interessante forbindelser, herunder cannabinoider. Studiet fokuserer på at evaluere, hvordan forskellige forberedelsesparametre påvirker indholdet af tetrahydrocannabinol (THC) og tetrahydrocannabinolic acid (THCA) i cannabis-te.

Materialer og Metoder

Forskerne brugte cannabis af sorten ‘Bedrocan’, som blev dyrket under standardiserede forhold. Te blev forberedt ved at tilføje 1,0 g cannabis til 1,0 liter kogende vand og lade det simre i 15 minutter. Derefter blev faste dele filtreret fra, og te blev analyseret ved hjælp af højtryksvæskekromatografi (HPLC) for at bestemme cannabinoidindholdet.

Resultater

Studiet viste, at THCA var hovedbestanddelen i cannabis-te, med en gennemsnitlig koncentration på 0,043 mg/mL, mens THC var til stede i lavere koncentrationer, med et gennemsnit på 0,010 mg/mL. Ændringer i forberedelsesparametre som volumen af vand, mængde cannabis og kogetid havde kun en begrænset effekt på cannabinoidsammensætningen i te.

Diskussionspunkter

• Volumen: Ingen signifikante forskelle blev fundet mellem te forberedt med 250 mL vand versus 1,0 L vand.
• Mængde Cannabis: Brugen af mere cannabis (1,5 g) øgede ikke THC- eller THCA-koncentrationen signifikant sammenlignet med brugen af 1,0 g, hvilket tyder på, at en mættet opløsning dannes.
• Kogetid: Variationer i kogetid (10, 20 og 30 minutter) påvirkede hovedsageligt THC-niveauerne, som steg med længere kogetid, mens THCA-niveauerne forblev relativt konstante.

Stabilitet og Opbevaring

• Ved kølelagring af te faldt koncentrationerne af THC og THCA markant. Efter 12 dage var niveauerne faldet til henholdsvis 6% og 8% af de oprindelige værdier.
• Tilføjelsen af solubilizers som cyclodextrin eller kaffeflødepulver viste sig at være effektiv til at stabilisere cannabinoidniveauerne i te under opbevaring.

Unik Sammensætning af Cannabis-Te

• Cannabis-te indeholder en betydelig mængde THCA, som har immunmodulerende egenskaber, hvilket kan bidrage til de medicinske effekter, der rapporteres af brugere. Dette adskiller sig fra andre forbrugsmetoder som rygning, hvor næsten al THCA omdannes til THC.

Konklusion

Cannabis-te, når den forberedes og opbevares korrekt, indeholder en unik sammensætning af cannabinoider, primært THCA, som kan have terapeutiske egenskaber. Studiet understøtter, at moderate ændringer i forberedelsesprotokollen ikke dramatisk ændrer teens sammensætning, og det fremhæver vigtigheden af korrekt opbevaring for at bevare cannabinoidindholdet.

Referencer

Hazekamp, A., Bastola, K., Rashidi, H., Bender, J., & Verpoorte, R. (2007). Cannabis tea revisited: A systematic evaluation of the cannabinoid composition of cannabis tea. Journal of Ethnopharmacology, 113(1), 85-90. https://doi.org/10.1016/j.jep.2007.05.019

Undersøgelsen udført af Jin et al. (2020) har til formål at profilere sekundære metabolitter i cannabisinflorescens, blade, stængelbark og rødder til medicinske formål. Tidligere forskning har primært fokuseret på de mest almindelige cannabinoider, men denne undersøgelse fremhæver vigtigheden af et bredt spektrum af sekundære metabolitter, som kan øge effektiviteten og mindske bivirkningerne af cannabisekstrakter.

Materialer og Metoder

Forskerne profilde 14 cannabinoider, 47 terpenoider (herunder 29 monoterpenoider, 15 sesquiterpenoider og 3 triterpenoider), 3 steroler og 7 flavonoider i forskellige dele af cannabisplanten. Metoderne inkluderede brug af væskekromatografi kombineret med massespektrometri (LC-MS) for cannabinoider, væskekromatografi med en standard ultraviolet detektor og massespektrometri (LC-UV-MS) for flavonoider, samt gaskromatografi kombineret med massespektrometri (GC-MS) for terpenoider og steroler.

Resultater

Resultaterne viste, at cannabinoidindholdet var højest i inflorescensen (15,77–20,37%) og lavest i rødderne (0,001–0,004%). Blade indeholdt mellem 1,10% og 2,10% cannabinoider. Terpenoider var mest fremtrædende i inflorescensen (1,28–2,14%) og mindst i rødderne, hvor de ikke blev påvist. Flavonoider var mest koncentrerede i bladene (0,34–0,44%) og mindst i rødderne, hvor de heller ikke blev påvist.

Diskussion

Forskningen fremhæver betydningen af den såkaldte “entourage-effekt”, hvor kombinationen af forskellige bioaktive stoffer i cannabisplanten kan bidrage til dens terapeutiske virkninger. For eksempel indeholder blade og inflorescens tilstrækkelige mængder af cannabinoider, monoterpenoider, sesquiterpenoider og flavonoider til potentielt at have terapeutiske anvendelser. På den anden side indeholder stængelbark og rødder primært triterpenoider og steroler, som også har forskellige medicinske egenskaber.

Konklusion

Denne omfattende profilering af bioaktive forbindelser i forskellige dele af cannabisplanten giver et værdifuldt referencegrundlag for fremtidig forskning og kliniske studier. Det muliggør en bedre forståelse af cannabis som en helhed og genopdagelsen af de terapeutiske potentialer for hver enkelt del af planten ved hjælp af moderne videnskabelige metoder.

Referencer

Jin, D., Dai, K., Xie, Z., & Chen, J. (2020). Secondary Metabolites Profiled in Cannabis Inflorescences, Leaves, Stem Barks, and Roots for Medicinal Purposes. Scientific Reports, 10, 3309. https://doi.org/10.1038/s41598-020-60172-6

Undersøgelsen er udført af Knežević et al. (2021) der fokuserer på at analysere, hvor meget af cannabinoiderne der bliver tilbage i urte-hampeblade efter brygning af te. Cannabis sativa L., en plante kendt for sine bioaktive cannabinoider, herunder cannabidiolic acid (CBDA) og Δ9-tetrahydrocannabinolic acid (THCA), bliver ofte brugt til at lave urteinfusioner. Disse infusioner er populære på grund af deres potentielle sundhedsmæssige fordele, men standardiseringen af te-tilberedning er ikke veldokumenteret. Derfor er det nødvendigt at forstå, hvor meget af disse cannabinoider der bevares efter infusion.

Materialer og Metoder

Forskerne brugte blade fra sorten ‘Fiona’ af Cannabis sativa L., som blev tørret og herefter brugt til at lave infusioner ved forskellige temperaturer, vandvolumener og trækketider. Efter infusion blev de tilbageværende plantematerialer analyseret ved hjælp af højtryksvæskekromatografi (HPLC) for at bestemme indholdet af CBDA, CBD, THCA, THC og cannabinol (CBN).

Resultater

Resultaterne viste, at temperaturen havde den største indflydelse på mængden af tilbageværende cannabinoider i bladene. Ved højere temperaturer blev der observeret en stigning i CBD og THC, hvilket sandsynligvis skyldes decarboxylering af CBDA og THCA. For eksempel faldt CBDA-indholdet fra 4073 μg/g før infusion til 959 μg/g ved 70°C og 15 minutters trækketid. Samtidig steg CBD-indholdet fra 802 μg/g til 1093 μg/g under samme betingelser.

Diskussion

Forskerne diskuterer, at selvom analyserne af de tilbageværende plantematerialer giver en god indikation af, hvad der sker under te-brygningen, er det kun en tilnærmelse til de faktiske værdier i teen. Decarboxylering ved højere temperaturer spiller en væsentlig rolle i ændringen af cannabinoidindholdet, især for CBDA og THCA, som bliver omdannet til henholdsvis CBD og THC. Derudover blev der fundet en minimal nedbrydning af THC til CBN under infusionen.

Konklusion

Undersøgelsen konkluderer, at brygning af hampete ved forskellige temperaturer og trækketider påvirker mængden af tilbageværende cannabinoider betydeligt. Disse resultater er vigtige for at forstå, hvordan forskellige tilberedningsmetoder kan påvirke indholdet af aktive stoffer i hampete og dermed dens potentielle sundhedseffekter.

Referencer

Knezevic, F., Nikolai, A., Marchart, R., Sosa, S., Tubaro, A., & Novak, J. (2021). Residues of herbal hemp leaf teas – How much of the cannabinoids remain?. Food Control, 127, 108146. https://doi.org/10.1016/j.foodcont.2021.108146

Denne undersøgelse fokuserer på, hvordan Δ9-tetrahydrocannabinol (Δ9-THC) påvirker evnen til at køre bil og udføre andre kognitive opgaver. Forskere har gennemgået 80 studier med over 1500 resultater for at regne ud, i hvor lang tid man er påvirket efter at have brugt cannabis.

Nøglepunkter

• Kørsel og Kognitive Evner:
  • Undersøgelser viser, at Δ9-THC påvirker køreevnen, især lateral kontrol (at holde sig i sin vejbane) og opmærksomhedsevnen.
  • Regelmæssige brugere af cannabis oplever mindre nedsættelse af deres køreevner end lejlighedsvise brugere. Det skyldes sandsynligvis en vis grad af tolerance.
• Varighed af Påvirkning:
  • For lejlighedsvise brugere aftager påvirkningen af kognitive evner inden for ca. 5 timer efter indtagelse af 20 mg Δ9-THC ved inhalering.
  • Derfor anbefales det, at man venter mindst 5 timer efter inhalation af cannabis, før man sætter sig bag rattet.
• Juridiske og Sundhedsmæssige Anbefalinger:
  • Der er ingen klare grænser, som der er med alkohol. I nogle lande er det forbudt at have selv de mindste spor efter Δ9-THC i blodet, mens andre tillader lave til moderate niveauer.
  • I Canada anbefales det at vente mindst 6 timer efter cannabisbrug, mens organisationen MADD (Mothers Against Drunk Driving) anbefaler 4-6 timer.

Hvorfor er det vigtigt?

Denne viden er vigtig i forhold til at forstå behovet for retningslinjer og love omkring kørsel og cannabisbrug. Man kan tage ansvar som bruger.

Konklusion

Cannabis kan påvirke evnen til at køre sikkert, men graden af påvirkning og restitutionstid varierer afhængigt af, hvordan og hvor meget du har brugt. Ventetiden på mindst 5 timer efter inhalering er en god tommelfingerregel for at sikre, at du er klar til at tage rattet igen.

Så hvis du kender nogen der overvejer at køre bil efter de har fyret en fed, så husk denne forskning – det kan gøre vejene sikrere for os alle!

Kilde: McCartney, D., Arkell, T. R., Irwin, C., & McGregor, I. S. (2021). Determining the magnitude and duration of acute Δ9-tetrahydrocannabinol (Δ9-THC)-induced driving and cognitive impairment: A systematic and meta-analytic review. Neuroscience and Biobehavioral Reviews, 126, 175-193. https://doi.org/10.1016/j.neubiorev.2021.01.003

Danmark

Grænseværdier for THC i blodet:

1. Lavt niveau: Over 0,001-0,003 mg/kg blod
2. Mellem niveau: Over 0,003-0,009 mg/kg blod
3. Højt niveau: Over 0,009 mg/kg blod

Bødestørrelse og sanktioner:

THC-niveau	Bødestørrelse	Frakendelse/klip
Lavt niveau	En halv månedsløn	1 klip
Mellem niveau	En månedsløn	Betinget frakendelse
Højt niveau	En månedsløn	Ubetinget frakendelse i tre år

Tyskland

Grænseværdier for THC i blodet:

• Foreslået grænseværdi: 3,5 ng/ml (0,0035 mg/kg blod)

Bødestørrelse og sanktioner:

THC-niveau	Bødestørrelse	Frakendelse/klip
Over 3,5 ng/ml THC	€500 (ca. 3730 kr.)	En måneds kørselsforbud
Kombination af cannabis og alkohol	€1080 (ca. 8050 kr.)	Strengere sanktioner
Nybegyndere og unge førere	Absolut forbud mod cannabisbrug

Supplerende regler og anbefalinger:

• Alkohol og cannabis: Strengt forbud mod blandet brug
• Spytprøver: Anbefales til at opdage aktuelt cannabisforbrug

Sammenligning

Grænseværdier:

• Danmark har tre specifikke niveauer, mens Tyskland har én foreslået grænseværdi på 3,5 ng/ml (0,0035 mg/kg blod).

Bøder og sanktioner:

• I Danmark er bøder og sanktioner afhængige af THC-niveauet med variation fra klip til betinget og ubetinget frakendelse.
• I Tyskland er sanktionerne mere ensartede, men strammes ved kombineret brug af cannabis og alkohol.

Nybegyndere og unge førere:

• Danmark har ikke specifikke regler for unge førere vedrørende THC men det har Tyskland i forhold til unge førere under 21 år.

Spytprøver:

• Tyskland anbefaler spyttests, frem for urin eller blodprøvetagning, for at opdage aktuelt forbrug og undgå fejlagtige målinger, da spor efter THC ganske nemt kan detekteres efter lang tid i urin eller blod.

Konklusion

Danmark og Tyskland har begge strenge regler for THC-kørsel, tilgange og detaljer varierer. Danmark har flere niveauer af THC-grænseværdier samt sanktionere med udgangspunkt i disse, mens Tyskland har en enkelt grænseværdi men har dog skærpede forholdsregler for nybegyndere og tilfælde hvor der er tale om kombinationsbrug af cannabis og alkohol.

Kilder:

• https://bmdv.bund.de/SharedDocs/DE/Anlage/K/cannabis-expertengruppe-langfassung.pdf?__blob=publicationFile
• https://politi.dk/service-og-tilladelser/boeder/straffen-for-hashkoersel

Når man ryger en joint, bliver THC (delta-9-tetrahydrocannabinol) hurtigt absorberet i blodet gennem lungerne. Her er en kort og letforståelig præsentation af, hvordan THC opfører sig i kroppen:

1. High Absorption:
   • THC optages næsten øjeblikkeligt i blodet ved rygning. Niveauerne stiger hurtigt og når deres højeste punkt inden for få minutter efter rygestart.
2. Peak Niveauer:
   • Efter rygning af en joint med 1.75% THC når THC-niveauerne i blodet typisk op på omkring 84.3 ng/ml.
   • For en joint med 3.55% THC kan niveauerne nå op på omkring 162.2 ng/ml.
3. Fald i Niveauer:
   • THC-niveauerne begynder at falde hurtigt efter at have nået deres højdepunkt.
   • Efter 30 minutter er niveauerne omkring 52.3 ng/ml (1.75% THC) og 94.8 ng/ml (3.55% THC).
   • Efter 1 time falder niveauerne til mellem 3 og 20 ng/ml, og efter 2 timer ligger de mellem 1 og 8 ng/ml.
4. Langsigtet Detektion:
   • THC-niveauerne kan typisk måles i blodet i op til 12-27 timer afhængigt af dosis og individets metabolisme.
   • Niveauer under 5 ng/ml ses typisk inden for 2-6 timer efter rygning.

Tænkt eksempel:

Antagelse:

• En joint består af 1 gram tobak og 0.3 gram hash.
• Hashen kommer fra en 100 grams målt til 25% THC.

En joint bestående af 1 gram tobak og 0.3 gram hash med 25% THC vil have en THC-koncentration på ca. 5.77%. Dette vil sandsynligvis resultere i peak THC-niveauer i blodet på over 200 ng/ml og man kan godt regne med at man vil ligge over 3.5 ng/ml (grænsen i Tyskland) i op til 12-24 timer efter rygning af stærk tobak. Anderledes er det med spytprøver fordi THC-niveauerne i spyt forsvinder hurtigere end i blod. Spytprøver bruges derfor ofte til at detektere nylig cannabisbrug, THC kan detekteres i spyt i nogle timer efter indtagelse, THC niveauet i mundvand vil typisk reduceres på bare 6 timer til under 10 ng/ml.

Kilde:

Huestis, M. A., Henningfield, J. E., & Cone, E. J. (1992). Blood cannabinoids. I. Absorption of THC and formation of 11-OH-THC and THCCOOH during and after smoking marijuana. Journal of Analytical Toxicology, 16(5), 276-282. https://doi.org/10.1093/jat/16.5.276

Flere studier har undersøgt virkningerne af andres cannabisrøg på ikke-rygere. Forskningen her har fokuseret på at finde THC i prøver og vist interesse for de subjektive og kognitive effekter ikke-rygerne har følt.

Vigtigste Resultater

Påvisning af THC

• Ikke-rygere i lukkede, uventilerede rum kan testes positivt for THC i urin, blod og spyt. Koncentrationerne oversteg ofte grænseværdier, der anvendes i forbindelse med rusmiddeltests (Cone et al., 2015).

Udluftning har betydning

• God ventilation reducerer mængden af THC i ikke-rygeres prøver. I forsøg med aktiv ventilation var antallet og koncentrationen af positive tests meget lavere (Niedbala et al., 2005).

Subjektive og Kognitive Effekter

• Ikke-rygere rapporterede milde til moderate rusvirkninger, såsom træthed, og viste dårligere resultater i kognitive tests efter udsættelse for passiv røg i uventilerede rum. Disse virkninger var også mindre under ventilerede forhold (Cone et al., 2015).

Variabilitet i THC-koncentrationer

• Mængden af THC i ikke-rygernes prøver varierede afhængigt af cannabissens styrke, antallet af joints og eksponeringstiden. Højere styrke og længere eksponering førte til højere THC-koncentrationer (Niedbala et al., 2004).

Sundhedsrisici

• Udsættelse for passiv cannabisrøg i lukkede og uventilerede rum udgør sundhedsrisici, der ligner dem ved passiv tobaksrøg. Dette skyldes at afbrænding udleder skadelige partikler. Der er behov for offentlig opmærksomhed og regler for at mindske risikoen (Cone et al., 2015).

Referencer

Non-smoker exposure to secondhand cannabis smoke. II: Effect of room ventilation on the physiological, subjective, and behavioral/cognitive effects. Journal of Analytical Toxicology, 39(7), 545-552.

Passive cannabis smoke exposure and oral fluid testing. Journal of Analytical Toxicology, 28(7), 546-552.

Passive cannabis smoke exposure and oral fluid testing. II. Two studies of extreme cannabis smoke exposure in a motor vehicle. Journal of Analytical Toxicology, 29(7), 614-621.

Trend og Observationer

• Generel Trend: Antallet af beslaglæggelser steg markant fra 2016 til 2019, med et toppunkt i 2019 på 19.312 beslaglæggelser. Herefter falder antallet, men stabiliserer sig omkring 17.000-18.000 beslaglæggelser om året.
• Toppunkt: 2019 markerede det højeste antal beslaglæggelser med over 19.000 tilfælde.
• Nedgang: Fra 2019 til 2023 ses en nedgang i antallet af beslaglæggelser, med et markant fald i 2023 til lidt over 15.000 beslaglæggelser, hvilket næsten er samme niveau som i 2016.
• Stabilisering: Perioden fra 2020 til 2022 viser en relativ stabilisering med små variationer i antallet af beslaglæggelser omkring 17.000 tilfælde årligt.

Mulige Årsager

• Politiets Effektivitet: Variationerne kan være et resultat af ændringer i politiets ressourcer og indsatsområder. En stigning i beslaglæggelser kan indikere øget effektivitet eller intensivering af indsatsen mod hash.
• Smugleres Metoder: Ændringer i smuglernes metoder og teknikker kan også påvirke antallet af beslaglæggelser.
• Efterspørgsel: En ændring i efterspørgslen efter hash kan ligeledes påvirke antallet af beslaglæggelser, både opadgående og nedadgående.
• Lovgivning og Regulering: Eventuelle ændringer i lovgivning eller regulering kan have direkte indvirkning på antallet af beslaglæggelser.

Konklusion

Antallet af beslaglæggelser af hash i Danmark viser en stigende trend fra 2016 til 2019, efterfulgt af en stabilisering og et let fald frem til 2023. Denne analyse indikerer, at der har været en dynamisk og variabel indsats mod hash i de pågældende år, som kan være påvirket af flere faktorer, herunder politiets strategi, smuglernes metoder, og ændringer i lovgivning og efterspørgsel.

Data

År	Total antal beslaglæggelser	Total mængde (kg)
2016	15364	3818.55
2017	16678	6636.69
2018	18715	8955.54
2019	19312	2398.60
2020	17464	5469.69
2021	16950	3034.55
2022	17196	5073.22
2023	15241	3965.47

Kilde

https://politi.dk/aktuelt/statistik/beslaglaeggelser-af-narkotika

Cannabis, herunder hamp og alle varianter, har en lang og kompleks historie, der afspejler varierende sociale og politiske forhold. Denne opsummering fokuserer på, hvordan lovgivningen vedrørende cannabis har udviklet sig gennem tiden.

Tidlig brug og lovgivning i Asien

I Kina blev cannabis brugt medicinsk og ceremonielt. Der var ingen kendte restriktioner på brugen af planten i de tidligste perioder.

Udbredelse til Mellemøsten og Afrika

I Mellemøsten blev cannabis brugt religiøst og medicinsk, men over tid blev det også genstand for regulering. For eksempel indførte Cairo’s guvernør i det 13. århundrede et stort forbud mod dyrkning og brug af planten.

Kolonialisme og lovgivning

Under kolonialismen indførte portugisiske og britiske myndigheder cannabisdyrkning i den nye verden. I Indien pålagde den britiske kolonimagt skatter på cannabis, og forbød dets produktion uden tilladelse, hvilket førte til, at planten fik en kriminel aura.

USA’s lovgivning

I begyndelsen af det 20. århundrede blev cannabis dæmoniseret i USA, hvilket førte til omfattende lovgivning mod stoffet:

• I 1914 indførte El Paso det første lokale forbud mod salg og besiddelse af cannabis.
• I 1937 vedtog Kongressen Marihuana Tax Act, som effektivt kriminaliserede cannabis ved at regulere det under Drug Enforcement Agency.
• Under Anden Verdenskrig blev cannabis midlertidigt relegaliseret for at understøtte produktionen af hamp til krigsindsatsen.
• I 1951 blev Boggs Act vedtaget, hvilket ligestillede straffe for besiddelse af cannabis med dem for heroin.
• I 1980’erne intensiverede Reagan-administrationen krigen mod narkotika, hvilket førte til strengere straffe og nul-tolerance politikker.

Afkriminalisering og legalisering

Trods strenge love begyndte flere stater i USA at afkriminalisere cannabis i 1970’erne, og i de senere år har flere stater legaliseret stoffet til medicinsk og rekreativt brug:

• I 2012 legaliserede Colorado og Washington rekreativ brug af cannabis.
• 23 stater og District of Columbia har legaliseret medicinsk cannabis.

International lovgivning

Uden for USA har flere lande afkriminaliseret eller legaliseret cannabis:

• I Holland har en gradvis liberalisering siden 1976 gjort landet til et centrum for global cannabiskultur.
• Spanien, Italien, Portugal, Schweiz, og Belgien har dekriminaliseret besiddelse af små mængder cannabis.
• Canada legaliserede medicinsk cannabis i 2001 og har senere udvidet lovgivningen til at inkludere rekreativ brug.

Konklusion

Cannabis har udviklet sig fra ingen regulering i antikken til strenge forbud i det 20. århundrede, og nu igen til en gradvis accept og legalisering i mange dele af verden.

Kilde

Warf, B. (2014). High Points: An Historical Geography of Cannabis*. Geographical Review, 104(4), 414–438. https://doi.org/10.1111/j.1931-0846.2014.12038.x

Denne PhD-afhandling undersøger forbrug og kontrol af rusmidler i den indiske koloniale hær mellem 1857 og 1919. Den indiske koloniale hær bestod af indiske mænd, der frivilligt blev rekrutteret til at tjene i den britiske hær under det britiske kolonistyre. Disse soldater blev kendt som “sepoys” og blev ansat i forskellige militære enheder ledet af britiske officerer. Denne afhandling fokuserer på, hvordan det britiske militærhierarki forstod, betragtede og håndterede de indiske soldaters brug af rusmidler, såsom cannabis, opium og alkohol.

Nøglepunkter

Historisk Kontekst:

• Afhandlingen dækker perioden fra begyndelsen af officiel britisk kontrol i Indien til slutningen af Første Verdenskrig. Denne periode indeholder betydelige medicinske, politiske og militære udviklinger relateret til brugen af rusmidler.

Britisk Holdning til Rusmidler:

• Britiske officerer og embedsmænd havde en kompleks holdning til rusmidler blandt indiske soldater. Mens nogle rusmidler som alkohol blev forsøgt kontrolleret ved at tilbyde mindre skadelige alternativer, var holdningen til cannabis og opium mere nuanceret.

Medicinske og Militære Bekymringer:

• Forbruget af rusmidler blev set som problematisk af militære myndigheder, da det kunne påvirke soldaternes effektivitet og disciplin. Samtidig var der en vis accept af, at rusmidler kunne spille en rolle i soldaternes evne til at håndtere barske forhold.

Kontrolstrategier:

• Britiske myndigheder forsøgte at kontrollere forbruget gennem forskellige midler, herunder restriktioner og oplysning. Samtidig var der en bevidsthed om ikke at forstyrre kulturelle og sociale praksisser for meget, det kunne føre til uro blandt soldaterne.

Rolle og Indflydelse af Indiske Soldater:

• Indiske soldater spillede en væsentlig rolle i den britiske hær, og deres forbrug af rusmidler blev nøje overvåget og reguleret som en del af en bredere strategi for at opretholde orden og disciplin i hæren.

Konklusion

Afhandlingen bidrager til en dybere forståelse af forholdet mellem koloniale myndigheder og indiske soldater, især hvordan rusmidler blev set og håndteret i denne sammenhæng. Den fremhæver også de sociale og kulturelle dynamikker, der påvirkede brugen af rusmidler i det indiske koloniale militær.

Kilde

Cavin, C. (2018). Intoxicants and the Indian Colonial Army: Consumption and Control, 1857-1919 (PhD thesis, University of Strathclyde). https://core.ac.uk/outputs/571220961/?source=2

Studiet undersøger hjemmedyrkning af cannabis i Canada efter legaliseringen i 2018. Hovedformålene er at:

• Estimere andelen af hjemmedyrkning før og efter legaliseringen.
• Estimere mængden af dyrkede cannabisplanter og udgifterne hertil.
• Undersøge sammenhængen mellem provinsielle politikker og hjemmedyrkning efter legaliseringen.

Metode

• Data er hentet fra gentagne tværsnitsundersøgelser fra Canadian respondents i International Cannabis Policy Study (ICPS) i 2018, 2019 og 2020.
• Respondenter i alderen 16-65 år blev rekrutteret gennem online paneler.
• Analyserede data omfatter 26.304 respondenter i 2019 og 2020, og 12.493 respondenter, der havde brugt cannabis inden for de sidste 12 måneder, i årene 2018-2020.

Resultater

Hjemmedyrkning Andel:

• I 2019 rapporterede 7,9% af cannabisbrugerne hjemmedyrkning inden for de sidste 12 måneder, mens tallet steg til 8,8% i 2020. Før legaliseringen i 2018 var tallet 5,8%.
• Provinser, der forbød hjemmedyrkning (Quebec og Manitoba), havde lavere hjemmedyrkningsrater (3,2%) sammenlignet med provinser, hvor det var tilladt (6,8%).

Antal Planter og Udgifter:

• Antallet af dyrkede planter pr. hjemmedyrker lå mellem 3,1 og 3,5 på tværs af alle år.
• Udgiften pr. plante lå på $18,08 i 2018, $14,49 i 2019 og $15,87 i 2020.

Lokalpolitik og Hjemmedyrkning:

• Hjemmedyrkning var mindre almindeligt i provinser, der forbød det.
• Respondenter i landlige områder havde højere odds for hjemmedyrkning sammenlignet med dem i byområder.
• Hjemmedyrkning var mere udbredt blandt daglige og ikke-daglige cannabisbrugere samt personer med medicinsk autorisation.

Konklusion

Efter legaliseringen af ikke-medicinsk cannabis rapporterede næsten en ud af ti canadiske cannabisbrugere at have dyrket cannabis derhjemme i 2020. De fleste hjemmedyrkere overholdt grænsen på fire planter for ikke-medicinsk dyrkning. Provinser med forbud mod hjemmedyrkning havde lavere hjemmedyrkningsrater. Der er behov for yderligere forskning for at forstå hjemmedyrkningens påvirkning af folkesundheden og dens rolle i forhold til ulovlige kilder og den samlede forbrug.

Kilde

Wadsworth, E., Cristiano, N., Pacheco, K., Jesseman, R., & Hammond, D. (2022). Home cultivation across Canadian provinces after cannabis legalization. Addictive Behaviors Reports, 15, 100423. https://doi.org/10.1016/j.abrep.2022.100423

Sammenfatning

Artiklen fokuserer på at evaluere den terapeutiske effekt CBD har på andre tilstande end epilepsi. Hovedområderne inkluderer:

• Angst (støttet af 7 ukontrollerede studier og 17 RCT’er)
• Psykoser og skizofreni (støttet af 1 ukontrolleret studie og 8 RCT’er)
• PTSD (støttet af 2 ukontrollerede studier og 4 RCT’er)
• Misbrug (støttet af 2 ukontrollerede studier og 3 RCT’er)

Resultater og Anvendelsesområder

Angst: Der er stærk præklinisk evidens for CBD’s angstdæmpende effekt, understøttet af adskillige kliniske studier. Flere RCT’er har vist, at en enkeltdosis på 300-600 mg CBD kan reducere angstniveauer.

Psykoser og Skizofreni: RCT’er viser, at doser på 600-1000 mg dagligt kan reducere psykotiske symptomer og forbedre kognitive funktioner hos patienter.

PTSD: Studier indikerer, at CBD kan reducere angst og kognitive symptomer forbundet med PTSD, især i akutte doser på omkring 300 mg.

Misbrug: CBD har vist potentiale til at reducere stoftrang og angst hos personer med heroin- og cannabisafhængighed.

Begrænsninger og Fremtidig Forskning

Selvom evidensen for CBD’s terapeutiske effekter er lovende, er den begrænset af et relativt lille antal studier, mange af dem med små patientgrupper. Større fase 3 studier er nødvendige for at bekræfte disse fund.

Konklusion

CBD har potentiale som behandling for flere medicinske tilstande ud over epilepsi. Der er behov for mere forskning for at fastslå optimale doser og forstå langsigtede effekter i forhold til brug af CBD.

Kilde

O’Sullivan, S.E., Jensen, S.S., Nikolajsen, G.N. et al. The therapeutic potential of purified cannabidiol. J Cannabis Res 5, 21 (2023). https://doi.org/10.1186/s42238-023-00186-9

I denne rapport opsummeres virkningerne af en afkriminalisering eller legalisering af cannabis på strafferetssystemet. Det overordnede billede viser, at afkriminalisering og legalisering ikke har entydigt positive eller negative effekter på systemet. Her er hovedpunkterne:

Nedsat Antal Anholdelser for Besiddelse:

• Afkriminalisering og legalisering fører til færre anholdelser for cannabisbesiddelse.
• Der er ingen beviser for, at afkriminalisering eller legalisering fører til flere anholdelser for andre narkotika.

Raciale Uligheder i Anholdelser:

• Selvom der generelt er færre anholdelser for cannabisbesiddelse efter afkriminalisering og legalisering, fortsætter de raciale uligheder. Sorte individer bliver stadig uforholdsmæssigt ofte anholdt sammenlignet med hvide individer.

Generelle Kriminalitetsrater:

• Der er ingen klare beviser for, at afkriminalisering eller legalisering af cannabis øger den generelle kriminalitetsrate. Nogle undersøgelser viser endda et fald i visse typer kriminalitet.

Ressourcer i Strafferetssystemet:

• Afkriminalisering og legalisering kan reducere omkostningerne forbundet med håndhævelse af cannabislove. Der er dog behov for forskning for at forstå, hvordan ressourcerne præcist omfordeles.

Effekter på Grænsestater:

• Effekterne på stater, der grænser op til stater med legaliseret cannabis, er blandede. Nogle grænseregioner oplever en stigning i cannabis-relaterede anholdelser, mens andre ikke gør.

Erfaringer og Bekymringer fra Retshåndhævelse:

• Bekymringer inkluderer øget trafikrisiko (på grund af kørsel under indflydelse af cannabis), øget adgang for unge til cannabis, og en vedvarende sortbørsmarked.

Konklusion:

Samlet set viser forskningen, at cannabis afkriminalisering og legalisering har komplekse og varierede effekter på strafferetssystemet. Mens der er positive aspekter som færre anholdelser for cannabisbesiddelse, vedvarer raciale uligheder, og der er behov for forskning for at forstå de fulde konsekvenser for ressourceallokering og kriminalitetsmønstre.

Kilde

Bailey, M. (2021). Criminal Justice System Impacts of Cannabis Decriminalization & Legalization. Criminal Justice Innovation Lab, UNC School of Government. https://cjil.sog.unc.edu/wp-content/uploads/sites/19452/2021/06/Impacts-of-Cannabis-Decriminalization-Legalization-6.24.2021.pdf

Artiklen undersøger holdninger til cannabis i de koloniale arkiver i Britisk Indien fra ca. 1800 til 1895. Artiklen fokuserer på både europæiske og asiatiske perspektiver på brugen af cannabis og argumenterer for, at kulturelle praksisser og forståelser af cannabis aldrig var homogene eller statiske.

Indiske Perspektiver:

Variation i Brug:

• Cannabis blev brugt som medicin, tonic og rusmiddel i samfund i Nordafrika, Centralamerika og Sydasien før det 19. århundrede.
• I Indien var brugen af cannabis forskellig blandt forskellige samfundsklasser og kaster. Mens nogle grupper, såsom Rajputs og Brahmins, anså det for en degradering at bruge cannabis, var det mere udbredt blandt lavere kaster og arbejderklassen.

Religiøs Brug:

• Cannabis spillede en rolle i religiøse ritualer. For eksempel blev bhang brugt ved festivaler og religiøse ceremonier.
• I nogle regioner, som Bengal, blev cannabis integreret i festlige traditioner som Durga Puja, hvor bhang blev religiøst tilbudt til gæster og familiemedlemmer.

Social og Medicinsk Brug:

• Arbejdere og lavere klasser brugte cannabis som et middel til at lette dagligt arbejde og lindre smerter og træthed.
• Cannabis blev betragtet som en hjælp til at lindre sult og fremme hvile.

Britiske Perspektiver:

Koloniale Medicinske Studier:

• Britiske læger i kolonien begyndte at forbinde cannabisbrug med mentale problemer, baseret på statistikker fra mentale hospitaler.
• En undersøgelse i 1871 bestilt af den britiske koloniale regering i Indien konkluderede, at selvom cannabis ikke nødvendigvis inciterede til kriminalitet, var der en forbindelse mellem regelmæssig brug og mental sygdom.

Undersøgelser og Rapportering:

• Kommissioner som Indian Hemp Drugs Commission (IHDC) undersøgte brugen af cannabis og fandt både positive og negative virkninger.
• Eksperimenter på aber viste, at cannabis kunne have fysiske fordele for underernærede personer, mens statistikker fra mentale hospitaler blev anset for at være upålidelige.

Konklusion:

Cannabis har en kompleks og varierende rolle i forskellige kulturelle og sociale systemer. Både britiske og indiske holdninger til cannabis var præget af tvetydighed og inkonsistens. Mens nogle samfund og grupper brugte cannabis til medicinske, religiøse og sociale formål, var andre imod, på grund af de opfattede skadelige virkninger.

Kilde

Mills, J. (2009). Cannabis and the Cultures of Colonialism: Government, medicine, ritual and pleasures in the history of an Asian drug (c. 1800 – c. 1895). Zeitenblicke, 9(3). http://strathprints.strath.ac.uk/26433/

Artiklen omhandler udviklingen af glandulære (kirtelagtige) trikomer i Cannabis sativa og beskriver dem som “biofabrikker” på grund af deres evne til at producere cannabis resin, som anvendes til medicinske og rekreative formål.

Sammendrag

Blomsterne af Cannabis sativa er dækket med glandulære (kirtelagtige) trikomer, som indeholder cannabis resin, der bruges til medicinske og rekreative formål. Disse trikomer fungerer som biofabrikker ved at producere og lagre cannabinoider (aktive kemiske forbindelser i cannabis) og terpenoider (aromatiske forbindelser i planter).

Udvikling

Trikomerne udvikles fra epidermale (overhud) udvækster, som differentierer til sekretoriske (udskillende) celler. Disse celler danner et netværk, der producerer og lagrer cannabis resin i en ekstracellulær (uden for cellerne) lagringskavitet. Multicellulære stilke hæver trikomerne over epidermis, hvilket giver blomsten et frostigt udseende.

Produktion

Cannabinoid-biosyntesen kræver flere trin, der involverer både cytoplasma (cellevæsken) og plastider (små organeller i cellerne) i cellerne. Enzymerne i plastiderne producerer forstadier til cannabinoider, som transporteres til sekretoriske celler og omdannes til aktive cannabinoider som THC og CBD.

Transport og lagring

De producerede metabolitter transporteres fra cellerne til lagringskaviteten. Dette involverer specifikke transportmekanismer og omfattende cellevæg-omstrukturering. Metabolitterne opbevares i kaviteten for at undgå autotoxicitet (skade på cellerne selv).

Konklusion

Denne artikel præsenterer en model for, hvordan glandulære (kirtelagtige) trikomer i Cannabis sativa fungerer som biofabrikker. Nye teknikker og studier fortsætter med at forbedre vores forståelse af disse komplekse strukturer og deres biokemiske processer.

Kilde

Hancock, J., Livingston, S. J., & Samuels, L. (2024). Building a biofactory: Constructing glandular trichomes in Cannabis sativa. Current Opinion in Plant Biology, 80, 102549. https://doi.org/10.1016/j.pbi.2024.102549